Skip to main content

Posts

Showing posts from March, 2020

Sociale medier har potentialet til at bygge en bro mellem kollektivt og individuelt ansvar i en krisetid

Jeg har et debatindlæg om coronakrisen og sociale medier i Politiken her til morgen. Det ligger bag betalingsmur , så jeg tillader mig at bringe min tekst her på bloggen også. Sociale medier har potentialet til at bygge en bro mellem kollektivt og individuelt ansvar i en krisetid DET ER UUNDGÅELIGT, at det langt mest udbredte sociale medie i Danmark kommer til at spille en rolle i forbindelse med coronakrisen. En journalist og en professor sender dagligt live om virussituationen via Facebook, og flere danske facebookgrupper er allerede opstået, hvoraf mindst én i skrivende stund har flere tusind medlemmer. Dertil kommer et væld af individuelle opslag om krisen. Spørgsmålet er ikke, om Facebook skal tages i brug eller ej, men hvordan vi skal forstå Facebooks og andre sociale mediers rolle i en krise som den, vi står over for. Sociale medier bliver nogle gange forbundet med tankeløse masser og ekko-kamre. Folk, der deler det synspunkt, vil måske indvende, at